Tømrer- og snedkerentreprise på transformationen af ældre ejendomme til eksklusive hotellejligheder

 

I den historiske ejendom på hjørnet af Vendersgade og Nørrevoldgade i København åbnede i foråret 2024 lejlighedshotellet Venders Copenhagen, som drives af hoteloperatøren Nord Collection.

 

bgb a.s. havde tømrerentreprisen på transformeringen af de gamle bygninger til det moderne hotel. Det er to ejendomme fra 1894 og 1905, der er ombygget fra beboelse til de nye hotellejligheder i variende størrelser. Ombygningen skete for Jorck Ejendomme af Hoffmann i totalentreprise.

 

Vores entreprise omfattede renovering og ombygning af i alt 660 mtagkonstruktion med 12 kviste og flere ovenlys, samt indvendig aptering af de 28 hotelboliger. Desuden har bgb a.s. lavet en ny tilbygning i ejendommenes gård med et fodaftryk 136 m2 i fem etager og tagterrasse udført i let konstruktion.

 

Taget har en kompleks mansardtagkonstruktion på den ene side og et stort udhæng med kviste på den anden side, en tagkonstruktion, der stillede krav til vores medarbejderes tømrerfærdigheder og erfaring med opgaver som denne.

 

Der er i ombygningen bevaret en række af ejendommens historiske karakteristika, som trapper, døre, malede og dekorerede lofter med mere. For at gå de nye og gamle elementer til at fungere sammen, har det krævet unikke løsninger, som skulle udvikles undervejs i byggeprocessen.