Lejligheder på stranden

 

bgb a.s. har udført tømrerentreprisen på boligprojektet Kronborg Strand, der er opført på Tretorngrunden ved Helsingør Havn. Beboernes nærmeste nabo er stranden, og boligerne ligger få minutters gang fra Kronborg og det spændende miljø ved Kulturhavnen i Helsingør.

 

Kronborg Strand består af 24 huse i 3-4 etager med i alt 157 lejligheder i varierende størrelse. bgb’s entreprise var tagarbejde og udvendigt og indvendigt tømrer- og snedkerarbejde.

 

Husene er udført med saddeltag med kviste og veluxvinduer, og en facadebeklædning i træ med profilbrædder. Som en del af vores entreprise har bgb a.s. monteret tagkonstruktionerne, vinduerne og facaderne.

 

Indvendigt har bgb a.s. opsat gipsvægge og forsatsvægge til beklædning af badeværelseskerner, samt loftskørter, gipslofter, fodpaneler, døre, teknikrumsdøre, vinduesplader med mere.