Omfattende ombyg-ning af hovedsæde

 

IC Companys’ hovedsæde i København blev i 2006-2007 bygget om i et omfattende moderningseringprojekt, hvor bgb a.s. i storentreprise har forestået alt murer-, beton-, kloak-, tømrer- og snedkerarbejde, herunder udvendig facadeisolering.

 

Projektet omfattede en komplet facaderenovering, hvor hele den eksisterende ejendom med kontorer og showrooms er energirenoveret med udvendig facadeisolering og facadepuds, samt nye energirigtige vinduer og døre.

 

I forbindelse med facaderenoveringen fremstod hoved­indgangsbygningen på en sådan måde, at en nytænkning af hovedindgangen blev nødvendig. I dag fremstår hovedindgangspartiet som en elegant glaskube med energirigtige automatiske indgangs­skydedøre.


bgb a.s. har desuden stået for en ombygning af hoved­sædets lagerbygning. Her var det oplagt, at der blev bygget en ekstra etage, hvorefter bygningen med en både udvendig og indvendig energirenovering i dag fremstår som en moderne kontor- og showroomejendom.

 

Efter ombygningen valg­te bygherre at løfte flere af de indvendige kontor- og showroom arealer, hvilket bgb a.s. også gennemførte.

 

bgb a.s. har forestået alle arbejderne indenfor normal arbejdstid, og det er sket uden alt for store gener for IC Companys’ medarbejdere.