Hornbæk Skovpark
Opførelse af twin houses og lejligheder i Hornbæk
Opførelse af twin houses og lejligheder i Hornbæk
Hornbæk Skovpark er en ny bydel, der er opført på tidligere landbrugsjord ved Carl Bødker Nielsens Vej i Hornbæk. Projektet er udført af bgb a.s. i hovedentreprise.
Opførelsen af projektet begyndte i april 2018, og husene stod færdige i juli 2019. Bebyggelsen er en blanding af lejligheder og twinhouses, som ligger i et grønt parkområde med store fællesarealer.
Hornbæk Skovpark består af 14 twinhouses og 12 lejligheder. De 14 twinhouses er på hver 140 m2 i to etager og med dobbelt garage. Etageejendommene er ligeledes opført i to etager, med terrasser til stuelejlighederne og altaner til lejlighederne på 1. sal. Lejlighederne er på 88 m2 med køkken/alrum og to store soveværelser.
Boligerne er opført i betonelementer, med udvendigt murværk. Tagene er udført i spærkonstruktion.