Opsigtsvækkende shoppingcenter

 

Field’s er et af landets største indkøbscentre på i alt 175.000 m2. bgb a.s. forestod i fagentreprise den indvendige ap­tering, da butikscenteret Field’s blev opført i 2002-2004 som et af de første byggerier i Københavns nye Ørestad. Et byggeri, der skabte stor opmærksomhed.

 

Vi monterede gulve, ovenlyskonstruktioner, lejemålsskel mellem de 145 butikker, toiletkerner, personale­kerner, lofter og brandsikring i form af glasrøgskørter. Desuden indretning med gulve og lofter i centerets restauranter og fitnesscenter, samt lofter over centergaderne.

Udover den store fagentreprise i hele centeret, havde bgb a.s. hovedentreprise på Debenhams storcenter i butikscenteret. Det daværende Debenhams er i dag ind­rettet til Magasin.

 

Der var i dette byggeri kun kort tid til at bygge, da lejerne stod klar til at komme ind og indrette deres butikker, og vores del af projektet skulle derfor være færdigt tre måneder inden åbningen.