Indretning af tegnestue

 

På Sundmolen i Nordhavn ligger fire store pakhuse, som oprindeligt blev opført til Det Østasiatiske Kompagni (ØK). Herfra blev lastet og losset skibe til Asien.


Flere af pakhusene er indrettet til kontorer og tegnestuer, og bgb a.s. har i fagentreprise stået for tømrer- og snedkerentreprisen i indretningen af ny tegnestue til arkitektfirmaet Cobe i Pakhus 54 på Orientkaj, hvor der arbejder cirka 140 medarbejdere.




Kontorlejemålet er indrettet i en rå new yorkerstil med betonvægge og sandblæste betonsøjler. Pakhusets centrale hall har næsten seks meter til loftet, og den højde er bevaret i størstedelen af ejendommen, der er
indrettes med fire mødebokse, der ligger som huse i en by i hallen. Flere steder kan man gå op på mødeboksenes tag og se ud over ”byen”.

 

bgb a.s. har bygget de fire mødebokse, som er opbygget med en stålkonstruktion beklædt med finérplader, og husene er desuden forsynet med ståltag. Vi har også udført lofter, gipsvægge, og bgb design glasvægge i denne del af ejendommen.


I den anden ende af lejemålet har vi etableret et indskudt dæk, og opbygget gasbetonvægge i et område med kontorrum, kantine, toiletter, lager samt modelværksted med glasvægge.