Renovering af erhvervsejendomme

 

Vælger du bgb a.s. som total- eller hovedentreprenør på din ombygning, får du sikkerhed for, at dit projekt når i mål. Vi har egen stor tømrer- og snedkerafdeling, og det betyder, at vi kan give dig en konkurrencedygtig pris. Vi har faste, dygtige samarbejdspartnere, når det gælder de øvrige fagentrepriser.

 

bgb a.s. har en bred erfaring med ombygninger og renoveringer af især kontorejendomme og indkøbscentre. Ofte skal en kontorejendom bygges om samtidig med, at virksomhedens medarbejdere skal kunne passe deres arbejde, eller et butikscenter skal holde åben, mens ombygningen finder sted. Vi planlægger ombygningen i tæt samarbejde med dig, så det kan foregå med så få gener som muligt, samtidig med at vores folk kan arbejde professionelt og i et højt tempo.

 

bgb a.s. har også god erfaring med ombygning og modernisering af klassiske og unikke ejendomme, og har været med til renoveringer af ejendomme som Louisiana og Hotel D'Angleterre. Opgaver, der kræver særlig ekspertise af vores medarbejdere.

 

bgb a.s. har desuden erfaring med totalombygning af ældre ejendomme med andre funktioner til moderne arbejdspladser.